Longetræning – Træning af overlinjen

Longetræning – Træning af overlinjen

10. december 2018 Af Louise Christiansen
Der er mindst 100 forskellige metoder at træne sin hest på, men hvilke er de bedste?
Der findes forskellige hjælpemidler som f.eks. chambon, indspændingstøjler, pessoa system.
Vi har alle som heste mennesker vores egne meninger, og vi vil alle vores dyr det bedste.
I det her blogindlæg, vil jeg fortælle og videregive min erfaring, om man lytter eller ej, er ens eget valg.

Chambon og indspændinger

Jeg har aldrig brugt en chambon på en hest, men jeg har set andre gøre det. Jeg har aldrig været begejstret. Til gengæld har jeg brugt indspændinger. Jeg stoppede, da jeg erfarede, hvad det gjorde ved hesten.
Hvis man longerer en hest meget med indspændiger (Over en længere periode) og så derefter lader den longere kun med torv. Så vil man typisk se, at hesten stiller sig ud af, som en konsekvens af indspændingernes “arbejde”.
Det jeg ser ved brug af indspændinger og chambon, er at hesten bukker nakken, og får en pæn holdning i halsen. Halsmusklerne arbejder godt, og fremstår på trænede heste, som en flot pølse af muskler.
Halsmusklerne er også en vigtig del at få trænet, men desværre glemmer hesten tit og ofte ryg og bagpart ved brugen af indspændinger og chambon.

Pessoa

Pessoa system er ikke noget, jeg er særlig bekendt med. Jeg har prøvet det 2-3 gange, dog ikke på min egen hest.
Jeg kan godt se, at selve princippet er en okay ide. Ikke helt den optimale løsning hvis du spørger mig.
Snoren bag hestens bagpart skal hjælpe med at give hesten afskub, og sætte gang i brugen af bagparten.
Snoren som går bag hesten, strammer op, hvis hesten tager hovedet op, og holder op med at arbejde, altså systemet tvinger hesten til at arbejde.

Det jeg har set i videoer og på den hest jeg selv longerede, er at: hesten arbejder med ryggen og bagparten, den arbejder rimelig konstant, den skynder sig lidt, måske er det dog ikke tilfældet hos alle heste.

Da jeg afprøvede pessoa systemet, vurderede jeg det, og skabte min egen mening om det. Jeg så, at hesten skyndte sig lidt mere, end den måske burde, men måske var det kun tilfældet for den her hest, fordi det måske var svært for den at arbejde hele tiden, så prøvede den at løbe lidt væk fra det.
Jeg blev nysgerrig på, hvordan det fungerede, og hvad det gjorde, så jeg undersøgte det nærmere.

Jeg så nogle videoer på nettet, af forskellige personer der longere forskellige heste.
Ud fra det, kan jeg sige til mig selv og andre, at det kunne være en udmærket løsning, fordi hesten får arbejdet rimelig rigtig igennem hele kroppen, men en ulempe er, at hesten bliver “straffet”, hvis den siger: ”Jeg kan ikke arbejde mere nu, lad mig lige hvile”, i det, at hesten tager hovedet op for at hvile musklerne lidt, så bliver den mindet om af snoren bagpå, at der skal arbejdes.

Alle heste har brug for at få hovedet lidt op og lære frem og ned søgningen i deres eget tempo.

Longering uden hjælpemidler

Den ultimative løsning, ville nok være at longere uden noget overhovedet.

Det er en kæmpe udfordring, at kunne longere uden nogle former for hjælpemidler.
Det er ikke den lette løsning at lære hesten at arbejde uden hjælpemidler – det kræver træning og tålmodighed.

Mange heste vil måske have svært ved at finde ud af selv at arbejde i longen uden noget, og det er helt klart lettere at lære hesten det i longen, hvis den allerede kan i ridningen.

Det kan lykkes at lære hesten at komme frem og ned i longen, og ja måske vil det kræve, at man starter ud med brug af hjælpemidler, og så trapper delvist ned, hvis man f.eks. normalt longere med indspændinger, kan man starte med at spænde dem bare et enkelt tak ud ad gangen.

Men hvorfor?

Det er en hård kamp, men det er arbejdet værd, især hvis man gerne vil have en hest, som holder længe, og gerne vil have bygget nogle gode muskler op.

Hesten vil blive stærkere i både spring og dressur.
Det kan også være distancehesten, som skal have bygget nogle stærke muskler op til det næste stævne. Eller bare hyggehesten.

Om det er hyggehesten, genoptræningshesten, eller en hvilken som helst anden hest, så er det helt sikkert sundt for hesten at få lov til at strække sig ned og få brugt ryggen, både med og uden rytter.
Ingen hest kan holde til at gå i en holdning til LA hele tiden. Man er blevet utrolig opmærksom på, hvor vigtigt det er, at hesten arbejder i ryggen og i bagparten og det er så super vigtigt.

Det er rygmusklerne der skal bære rytteren, ikke selve rygsøjlen.

Så kæmp kampen for din hest og din egen skyld, det giver pote 🙂

Mig og min hest

Jeg skal selv til at arbejde med min 4 års hoppe, hvor vi starter på at nå målet at kunne longere uden noget. Hvis det er noget, du / I har lyst til at følge med i, kan i følge mig på min facebookside Louise og Maggie Tisted (Link: https://www.facebook.com/MaggieTisted/), hvor der løbende vil blive lagt videoer op og nogle små kommentarer om hvad og hvordan jeg har arbejdet 🙂

Dette indlæg er postet i Januar 2016 på Hestegalleri (Dette indlæg er dog redigere) – Min hoppe er kommet så dejlig langt siden da.